Kvistgård IF står for øjeblikket i den uheldige situation at der hverken er træner til 1. eller 2. holdet, men er så heldig at Bent Füchsel, der tidligere, med succes, har været 1. holds træner i klubben, har sagt ja til at træde til som træner i foråret.
Denne løsning er dog kun midlertidig fra Bent's side, og er grundet den svære situation, som klubben står i for øjeblikket.
Vi takker mange gange Bent for at træde til i denne svære tid for klubben, og jeg håber, at der vil blive støttet op om træningen, som tak for denne ridderlige hjælp, som Bent har tilbudt.