kvist

Festfyrværkeri på kvistgård stadion

Klub-cms nyheder
3. november 2011 - 10:00 af: René Larsen

Kvistgårds 1. hold skulle prøve at følge op på 2.holdets flotte sejr. Læs referat af humlebæk kampen her

Kvistgård kom godt i gang med kampen, men det kneb lidt med de sidste afleveringer i starten. Heldigvis får Westh sat gang i løjerne, da han efter en aflevering fra Harpsøe, groft blev nedlagt i feltet! Westh omsatte sikkert straffesparket selv og bragte kvistgård foran 1-0.

Kvistgård kom hurtigt foran 2-0, da Harpsøe bliver sendt i dybden og flot sender bolden i en blød bue over målmanden.

Selvom Kvistgård sikkert styrede kampen, Skabte Humlebæk lidt spænding igen, da kvistgård ikke får clearet ordentligt efter et hjørnespark. Bolden lander lidt uden for feltet, hvor en Humlebæk spiller kynisk halvflugter bolden ind bag en chanceløs Emil i målet.

Der går dog ikke lang tid før Kvistgård får skabt lidt luft igen. Nicolaj bryder igennem på venstre siden, og sender bolden på tværs i feltet, hvor Harpsøe uden problemer kan sende bolden i det tomme mål.

Kvistgård sad også sikkert på kampen i første halvdel af 2.halvleg, hvor der ikke skete det helt store. Lidt ud af det blå formåede Humlebæk endnu en gang at skabe lidt spænding. En Humlebæk spiller får lov at komme til baglinjen og slå bolden ind over, og på en mærkværdig måde, sejler bolden ind over Emil og ind i det lange hjørne.

Kvistgård mistede lidt grebet om kampen til sidst, men virkede dog konstant farlige. I slutminutterne spiller Jesper en bold op i fødderne på Nicolaj, der fra midten af tager turen helt op i Humlebæks felt, hvor han sender bolden hårdt på tværs til Jesper, der har taget turen med helt frem, men på forunderlig vis, formår Jesper ikke at sætte hovedet på bolden.

På det efterfølgende hjørnespark, bliver det dog alligevel 4-2 til Kvistgård, da den spillende coach, Mini, slår et hjørnespark ind i panden på Harpsøe. Harpsøes hovedstød rammer stolpen, men han er selv på pletten til at følge op på sit eget forsøg og sikre hans 3. scoring.

Kampen ender 4-2 efter en flot omgang fodbold, og dermed cementere Kvistgård deres 1. plads.