kvist

Vi kan godt!

Klub-cms nyheder
18. marts 2010 - 18:00 af: Stefan Mollerup

2 kampe = 13 mål!! Her et referat af 1. holdets kamp mod Tikøb

Storsejr til 1. holdet

Første sejr til 1. holdet i lang tid. Tirsdag aften spilled 1. holdet træningkamp mod Tikøb fra s.3 og det blev en overbevisende sejr på hele 7-2. Sejren kunne i det sidste kvarter godt være blevet endnu større, hvis spillerne havde formået at udnytte kontra mulighederne, ligesom Tikøb spillerne virkede trætte til sidst.

KIF kom foran 2-0 på to flotte mål af Harpsøe efter et par gode stikninger i dybden. Tikøb reducerede til 1-2, da de fik lov at spille sig igennem KIF forsvaret med et par hurtige kombination. Harpsøe og Henrik C spillede kun 1. halveg, da de skulle rejse tidlig næste dag. Derfor blev Mollerup sat på mål og Allan sat på toppen. Det skulle vise sig at være en smart disposition. Mollerup holdt flere gange Tikøb fra at score, mens Allan brillierede oppe foran med hele 4 scoringer i anden halveg. Den unge Brian Petersen fik også lov at score til sidst og dermed blev det til hele 7-2 over et Tikøb mandskab, der var godt med i store dele af kampen og var tæt på et par gange til 3-3, inden de løb tør for benzin.

En flot sejr med mange gode takter, især i kontra spillet, men også nogle fejl i forsvaret, som der skal arbejdes på at forbedre. Mod hold i serie 2 bliver det straffet endnu hårdere end Tikøb var i stand til.

Det bliver spændende at følge de unge Jannik og Mads Elting, Brian Petersen og Mikkel Søegaard, der alle banker kraftigt på til 1. holdet. Bjarke på midten var dog nok banens bedste med Allan lige efter og Niels som back med flere gode rush op af banen. Alle bidrog dog til en god holdindsats og de skadede spillere som Jesper Bøttcher, Morten Westh og Kasper Jacobsen er begyndt så småt at genoptræne ligesom David Onuoha og Henrik Unker havde meldt afbud. Dermed begynder truppen så småt at tage form men 'nye' kan nå at blande sig.

Flg træningskampe mangler 1. holdet:

Lø 20/3 kl 18.00 mod Fr. borg 2 kunstgræs Espergærde
Ti  23/3 kl 19.15 mod Helsingør 2 kunstgræs Helsingør
Lø 27/3 kl 16.15 mod Espergærde 2 kunstgræs Espergærde
Lø   3/4 kl 16.00 mod Hellebæk kunstgræs Espergærde (alternativt 1/4 på græs i Hellebæk)

Der er træning hver tirsdag og torsdag kl 20.30 til 22.00 på kunstgræs i Espergærde indtil vi kommer på græs 'hjemme' i Kvistgaard, hvor det bliver kl 18.30 til 20.00 - ALLE ER VELKOMNE ;-)

Bent Füchsel, Træner - 2041 1016